Kennel Casfan ... Til minde om

Denne side er tilegnet de af vores dejlige hunde, som desværre ikke er hos os mere.

Fanni var Karin´s første Tervueren-tæve. Hun havde 2 kuld i kennel Corolla´s. Det første kuld fødte hun d. 1. januar 1993 efter Nadir of the Two. Det andet kuld fødte hun d. 14. november 1994 efter Rollif´s Kuzak.
Fanni blev trænet i spor, lydighed og forsvar i Schæferhundeklubben, men af prøver nåede vi kun at tage en Begynderprøve B. Desuden var hun godkendt vægterhund, og hun ledsagede mig på arbejde som portvagt på en stor lokal virksomhed. Hun var super til jobbet. Hun ronderede, så det var en fryd. Hun vidste, når hun skulle være på vagt, og hun blev respekteret af de ansatte på virksomheden.
Hun var en rar og omgængelig hund med et skønt og afbalanceret væsen.
På udstillingsfronten blev hun DKCH i en alder af 6 år.
Hun blev aflivet d. 27. november 2001 p.g.a. kræft i en alder af 12 år og 5 måneder.
Savnet er stort! Den første kærlighed... Æret være hendes minde!

Usva var Karin´s første importerede Tervueren-tæve. Hun var fra Finland.
Usva skulle have været stamtæven i mit kommende opdræt, men skæbnen satte brat punktum for hendes liv d. 21. oktober 2002, hvor hun blev aflivet p.g.a. en svulst i hjernen - kun 3½ år gammel.
Usva var en temperamentfuld tæve af fortrinlig type. På trods af hendes lyse pelsfarve har hun på udstillinger fået 2 certifikater ud af 3 til titlen Dansk Champion.
Usva blev trænet i spor og lydighed, hvilket hun synes godt om. Vi nåede desværre ikke at aflægge nogen prøver.
Hun er stærkt savnet. Æret være hendes minde!

Koira var Karin´s første Groenendael-tæve. Hun var primært min arbejdshund. Hun var godkendt som vægter-hund. Hun blev trænet i spor, lydighed og forsvarsarbejde i Schæferhundeklubben. Men desværre fik vi aldrig taget nogen prøver udover prøven som vægterhund.
Det planen, at hun også skulle have været stamtæven i mit kommende Groenendael-opdræt, men da det blev kendt, at der var mange tilfælde af epilepsi i hendes familie, valgte jeg i samråd med opdrætteren ikke at avle med Koira. Da fungerede hun stadig som arbejdshund uden problemer.
Men efter løbetiden i foråret 2003, begyndte Koira at få epilepsi-anfald. Det eskalerede hurtigt i løbet af sommeren, og da hun havde flere anfald i løbet af en nat, valgte jeg at lade hende få fred - kun 4 år og 4 mdr. gammel.
Savnet er stort... Min første sorte kærlighed...

Laika var Danni´s malinois-tæve ud af brugslinier. Laika var den første dansk-opdrættede TÆVE, der bestod alle 6 brugsprøver: IPO 1+2+3 og BHP 1+2+3.
Laika bestod IPO 1 + 2 i en ung alder. Hun fik så problemer med vejrtrækningen, og dyrlægen konstaterede astmatisk bronkitis. Altså blev træningen mere eller mindre lagt på hylden. Ved et senere dyrlægeskift i forbindelse med en flytning, viste det sig dog, at Laika havde en forsnævring i luftrøret. Hun blev opereret, da hun var 7 år gammel, og så kunne træningen genoptages på fuld styrke. Laika bestod IPO 3 og BHP 1+2+3 i en alder af 9 år.
Hun blev aflivet p.g.a. en hjerneblødning i en alder af 12 år.
Hun er stærkt savnet. Æret være hendes minde!

Gaïa kom til os i en alder af 2 år. Hun udviklede sig meget i løbet af det første års tid hos os. Hun blev en meget selvsikker tæve med et super væsen, rolig og afbalanceret. Denne styrke og ro arvede hun videre til sine hvalpe, som hun desværre kun nåede at få 2 af.
Hun døde af et hjertestop under en ganske almindelig gåtur. Vi gav hende hjertemassage og kunstigt åndedræt, og ganske kort havde hun en uregelmæssig hjerterytme og trak vejret selv 3 gange, hvorefter hendes hjerte stoppede igen. Efterfølgende forsøg på at genoplive hende mislykkedes.
Både vores egen dyrlæge og hjertespecialisten på Landbohøjskolen kunne ikke give os nogen årsag til Gaïa´s pludselige død andet end, at det sker desværre.
Hun var i top-kondition, og sundheds-tjek kort tid før hendes død viste, at alt var i skønneste orden.
Hun døde få uger før, hun skulle have været parret med den franske hanhund Narval de Brunalines for vores F-kuld. Hun blev kun 4 år og 4 mdr. gammel.
Hun er stærkt savnet. Æret være hendes minde!

Enya var Danni´s første Tervueren. Enya "valgte" Danni, allerede da hun var 5 uger gammel ved at bide hende i næsen og kigge frækt op på hende ;-) og Danni var solgt til denne lille frækkert.
Enya var en utrolig venlig og omgængelig hund, både overfor mennesker men så sandelig også overfor andre dyr.
Enya var mentalt meget stærk og utrolig lærenem. Hun havde den rette hårdhed og et godt fast bid som gjorde, at Danni valgte at træne hende op til IPO. Vi kaldte hende kærligt vores "langhårede malinois".
Desværre begyndte Enya at halte på bagbenet, da hun var cirka 11 måneder gammel. Træningen blev sat i bero, og vi håbede på, at det bare var lidt vokseværk. Men det blev ikke bedre.
Enya blev HD-fotograferet, og resultatet blev B/C. Den sidste tid op til røntgenfotograferingen og mens vi ventede på resultatet fra DKK, viste Enya meget tydeligt, at hun havde smerter i hoften. Derfor blev den tunge beslutning taget, at lade hende få fred i en alder af kun 15 måneder.

Raya kom til os, da hun var 3 år gammel. En meget sej tøs med sit eget hoved. Hun var alt, hvad jeg havde ønsket mig i væsen. Jeg begyndte at træne og socialisere hende, og hun gjorde store fremskridt. Hun var meget glad for at gå spor og lave forsvarsarbejde, mens hun syntes, at lydighed var kedeligt. Siden jeg fik hende så sent, så blev hun 4 år gammel, før hun blev røntgenfotograferet. Røntgen viste en del kalk-aflejringer på hendes ene hofte, og resultatet blev da også derefter B/C. Røntgen af hendes albuer var perfekt med 0 på begge. I den kolde vintertid har hun da også haft dårlige dage med smerter fra bagben og hofter. Hendes træning blev reduceret noget i den tid.
En dag sprang hun over hegnet efter en af kattene. Dette har hun aldrig gjort før. Hun kom slemt til skade med den ene bagben (revet sene m.m.), og dyrlægen fortalte mig, at hun skulle have mindst én operation, hun ville have stærke smerter og skulle have stærk medicin i en længere periode. Hendes chancer for komplet heling var minimale. Efter en dag med mange tanker og et knust hjerte besluttede jeg, at det var bedst at lade hende få fred. Hun ville aldrig have genvundet normal brug af benet, og hun skulle have været på smertestillende medicin sandsynligvis resten af livet.
Savnet er stort... Hun var virkelig en ener... Hun blev 4 år og 8 mdr. gammel.

Xeni kom til os, da hun var 1 år gammel. Karin havde brug for en ny arbejdshund, da Koira måtte aflives p.g.a. epilepsi. Valget stod mellem en brugsmalinois og en Schæferhund. Og det endte med brugs-mallen - selvfølgelig... ;-)
Det var lidt af en oplevelse at få en hund fra rene brugslinier efter kun at have haft hunde fra udstillingslinier eller blandede udstillings- og brugslinier. Xeni var meget forskellig fra de andre hunde - ikke kun i udseende, men også i opførsel. Hun var husets klovn - altid sjov.
Hun var en helvedes god kollega på arbejde! Hun lærte hurtigt, hvad hun skulle gøre, og også på træningspladsen var hun fantastisk at arbejde med. Selvfølgelig havde hun sine idéer og særheder, men vi arbejde os rundt om de fleste af dem. Jeg kunne ikke have fået en bedre hund til mit job som vagtfunktionær i ronderende patrulje- og alarmkørsel. Hun lærte hurtigt, hvornår det var ok, at folk var der - og hvornår ikke! Hun har virkelig sparet mig for mange skridt ud i hjørnerne på de store lagerhaller, hvor hun bare som den naturligste ting i verden ronderede og tjekkede det for mig.
Xeni har altid taget på og tabt sig gennem livet, men i løbet af 2007 blev det meget værre. Hun tabte sig mere, end hun tog på. Hun blev meget hurtigt forpustet, når hun arbejdede. Hendes pels blev fedtet, og hun lugtede ikke godt. Vi fik at vide, at 2 af hendes brødre var blevet aflivet p.g.a. problemer med hjertet, så der startede vi vores undersøgelser som viste, at en af hendes hjerteklapper ikke lukkede ordentligt. Så træningen og arbejdet med hende blev stoppet straks. Yderligere undersøgelser viste også, at hun havde kræft i leveren, hendes tal for røde blodceller var alt for høje, og der var noget med galdeblæren/galdegangen. Vi var ikke så opmærksomme på de sidste ting, som dyrlægen fortalte os... Hun blev aflivet kun 5 år og 1 måned gammel.
Hun er stærkt savnet - min eneste ene - for altid i mit hjerte!

Wara var Danni´s ønskehund ud af blodlinier fra Deux Pottois, ligesom hendes tidligere hund Laika. Wara blev hentet fra Østrig 8 uger gammel i januar 2005.
Hun viste et enormt potentiale som brugshund allerede som lille hvalp. Danni begyndte målrettet at træne hende i IPO-programmet.
Desværre løb Wara allerede som ung hund ind i problemer med væskeansamlinger i skulderen. Træningen måtte da indstilles i lange perioder. Hun blev røntgenfotograferet på hofter og albuer, hvor hun fik det bedste resultat - nemlig A/A og 0/0. Desuden blev hun senere også øjenlyst fri for 13 forskellige øjensygdomme.
Wara overraskede os enormt, da hun i oktober 2006 deltog på den internationale udstilling i Rostock, Tyskland. Hun var jo ud af brugslinier, så hun var bestemt ikke en typisk udstillingshund. Men hun endte med at blive BIR med cert og cacib samt fik titlen ROSG06 (Rostock Sieger 2006).
Siden december 2007 har Wara været meget syg. Hun havde meget diarré, og der var blod i afføringen. Hun blev sat på diætfoder og fik medicin. Dette hjalp kun i nogle uger, så var det galt igen. Der blev foretaget en masse undersøgelser, og til slut lød diagnosen på kronisk tyktarmsbetændelse.
Wara blev sat på en anden slags medicin, men desværre med samme resultat. Efter nogle uger havde hun igen diarré med blod i. Andre typer medicin blev afprøvet - også med samme resultat. Desuden havde hun gennem sygdomsforløbet tabt sig rigtig meget.
I maj måned blev det besluttet i samråd med dyrlægerne, at det var bedst at give Wara fred, da hendes tilstand ikke kunne bedres og lindres. Hun blev kun 3½ år gammel.

Daffy kom til os fra Tjekkiet, da hun var 4 år gammel. En usikker hund, som tilsyneladende ikke havde tillid til mennesker eller var vant til andet end en løbegård. Hun kom til os på en leasingaftale på 1 år til et kuld hvalpe. Men da vi gerne ville give hende mere tid til at falde til, så spurgte vi om at få lov til at købe hende, da året var gået, og det kunne vi godt. Hun skulle ellers have været videre til en anden opdrætter i Finland for 1 år til et kuld hvalpe.
Daffy havde haft 2 kuld hvalpe i Tjekkiet, inden hun kom til os.
I løbet af det første års tid lykkedes det os at finde en sød og dejlig hund bag det usikre ydre. Hun faldt til ro, blev mere glad og var faldet godt til i flokken. Hun var blevet mere fri, og hun havde vænnet sig til at være med inde i huset. Dog tog det yderligere et års tid, inden hun turde lægge sig op i sofaen. Siden da var det en selvfølge for hende at ligge der ;-) Hun var en utrolig glad hund - hun bjæffede af glæde på de daglige gåture, og hun sprudlede af livsenergi. Alle der har oplevet hende på slap line på disse ture har ikke kunnet lade være med at smile og glædes over hendes utrolige livsglæde, som lyste ud af hende.
Efter et års tid hos os blev hun parret med en dejlig fransk-opdrættet hanhund, Magic de la Prairie de la Sommerau - men desværre kom der ingen hvalpe ud af det. Året efter blev hun parret med hollandske Risky Black of Dark Brightness, hvilket resulterede i vores F-kuld med 2 hanner og 4 tæver. Halvandet år senere fik hun vores H-kuld med 1 han og 1 tæve efter hollandske Duc Nicolas Bergers du Rayon. Da dette kuld måtte hjælpes til verden med kejsersnit, så blev Daffy steriliseret i samme omgang.
Efter det sidste kuld var Daffy pensionist, og det nød hun i fulde drag.
De sidste 2 vintre tabte hun en del vægt, når kulden satte ind for alvor, selvom hun fik ekstra foder etc. Hun kom regelmæssigt med til dyrlægen og blev gennemtjekket, fik taget blodprøver og urinprøver. Hun fejlede intet. Dyrlægen kunne ikke finde en forklaring på vægttabet udover hendes alder. Med alderen fik hun også gigt i bagbenene samt nedsat syn og hørelse.
Nu er hun sovet stille ind... Sov sødt, du glade og skøre tøs... Hun efterlader et stort tomrum... Hun blev næsten 11 år gammel.

Ylan van de Hoge Laer

(Pavot van de Hoge Laer / Montana de la Clairiere aux Louves)

født 31.03.1999.
død 24.10.2011.

Vi har valgt at lave en speciel mindeside om "Pinoh" (Ylan), da han ikke blot er far til vores Devil the Red Dragon men også fordi, han har efterladt et stort indtryk hos os.

Devil var vores første hanhund. Vi havde fulgt hans far Ylan gennem nogle år, og da vi hørte om, at han var blevet far til et kuld i Belgien med den skønne tæve Lapanya - ja, så var beslutningen taget. Vi måtte bare have en hvalp fra det kuld. Efter en meget lang og opslidende tur med sne, slud, hagl og isslag fik vi hentet vores guldklump i Belgien.
Devil klarede sig godt på udstillinger (CAC, BIR, CACIB), men han fik også et 0 p.g.a. en uduelig dommer. Devil blev trænet i lydighed og spor, som han virkelig holdt af og gjorde godt.
Efter at have boet hos os et par år, kunne vi se, at han ikke trivedes i flokken. Især når tæverne var i løbetid, så tabte han meget vægt og var meget stresset. Så vi valgte at omplacere ham - men han blev i familien ;-) Han boede hos Edda og Hans Christian (Karin´s reserve-forældre), hvor han faldt godt til, tog på i vægt og virkelig blomstrede op. Han udviklede sig meget i de år, hvor han boede hos dem, og han blev en flot og selvsikker hanhund. Vi kan aldrig takke jer nok for, at I åbnede jeres hjem og jeres hjerter for denne meget specielle dreng.
Devil blev far til 4 kuld i 4 lande. Første kuld i Tyskland med den franske tæve Miss des Crétuz Neufs. Andet kuld her hos os med den tjekkiske tæve Kaya Deabei. Tredje kuld i Belgien hos hans opdrætter med den belgiske tæve Elze of the Home Port. Fjerde og sidste kuld i Sverige med den svenske tæve Thunderwolf´s National Treasure, som er kuldsøster til vores anden hanhund Thunderwolf´s Red Rock West. Fra alle 4 kuld er der beholdt / solgt hvalpe til videre avl.
Devil fik problemer med forstørret prostata i 2010, og den medicinske behandling virkede ikke, så eneste løsning var at få ham kastreret.
Hans sygdom og pludselige død kom som en chok for os alle... Dyrlægen kunne ikke komme en diagnose nærmere end, at han enten fik akut nyresvigt, eller han havde kræft i lever eller nyrer...
Vi savner ham ubeskriveligt meget... Han blev kun 7 år og 2 måneder gammel...